Projektingeniør - styretavler til lav- og højspændingsanlæg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om virksomheden

PRO-AUTOMATIC A/S er en moderne tavle-virksomhed med ca. 200 ansatte, der beskæftiger sig med procesautomatik og produktion af alle typer af el-tavler, fordelertavler, styretavler med relæteknik og PLC-styring.

PRO-AUTOMATIC A/S leverer både kundetilpassede løsninger, men udvikler også standardstyringer, hvor der stilles store krav til konkurrenceevnen både mht. teknologi og leveringssikkerhed. Vi er ofte involveret i opstarten og implementeringen af de færdige kontrol- og styretavler.

PRO-AUTOMATIC’s medarbejderne opdateres løbende med den nyeste viden inden for de enkelte fagområder. Vi arbejder mod at være så innovative som muligt. Dette gør os i stand til at levere nogle af de bedste produkter på markedet.

PRO-AUTOMATIC A/S produktion ligger i Holsted og råder i dag over et samlet produktionsareal på 12000 m2.

Pro-Automatic har en salgs- engineering- og serviceafdeling i Albertslund og Nørresundby for at tilbyde landsdækkende service og hurtigere responstid på Sjælland og Nordjylland.

Opgaven:

Vi søger flere forskellige profiler inden for design og projektering af Fordeling, styre og højspændingstavler til vores kontorer i Danmark.

Du bliver en del af en gruppe, som i dag servicerer virksomhedens key-account kunder. Du skal i tæt samarbejde med resten af afdelingen, salg og produktion indgå i arbejdet med at servicere kunderne med løsninger på en stadig stigende mængde af opgaver.

Dine opgaver vil være:

  • Proaktiv kommunikation internt og mod kunder
  • Være udførende på design, specifikation, koordinering og opfølgning i forhold til kunden.
  • Ved specialkomponenter har du ansvaret for teknisk afklaring af specifikationer, koordinering og afklaring med indkøb.
  • Yde teknisk støtte, såfremt der er spørgsmål under produktion og montage.
  • Håndtering af dokumentation herunder ændringer i forløbet helt frem til den afsluttede test.
  • Standardisere på dokumentation samt måden produktion af styretavler udføres.

Faglige kvalifikationer:

Vi søger en person, som er/har:

  • Bruger af PC-SCHEMATIC, Eplan eller SEE Electrical.
  • Kendskab til konstruktion af tavleanlæg, herunder valg af PLC systemer
  • God el-teknisk forståelse indenfor styring til lav- og højspændingsanlæg.
  • Gerne erfaring med tilbudsgivning/rådgivning som support til salgs og beregner team.
  • Solide kompetencer inden for design af el-tekniske løsninger til maskine og procesanlæg.
  • Kan dimensionere og vælge løsninger ud fra tekniske kundekrav.
  • Kendskab til tavlenormer for design og sikkerhed på anlæg.
  • God til forhandling og håndtering af ændringer.

Personen, vi søger, kan have en af følgende uddannelser:

· El-installatør, maskinmester, stærkstrømstekniker, Automationsteknolog, Industrielektriker eller anden relevant erfaring

Personlige kvalifikationer:

Gruppen består af 21 erfarne og kompetente kolleger fordelt på projektingeniører til styretavler og fordeling, samt tekniske tegnere, så vi søger en person, som kan være med til at videreudvikle løsningerne, når du har været igennem en grundig oplæring i vores metoder og systemer. Du vil komme til at referer til Dennis Greve som er Projekt og Afdelingschefen i projektafdelingen

  • Du arbejder struktureret og evner at prioritere i en travl hverdag.
  • Du har et højt energiniveau, og vil gerne udfordres i hverdagen.
  • Du er selvkørende, har sans for detaljer og motiveres af nye problemstillinger.
  • Du er istand til at håndtere kunden fra start till slut.
  • Du udfordres af en travl og omskiftelig hverdag, der fokuserer på løsninger for nogle af virksomhedens største kunder.
  • Du kan være med til at udvikle og vækste afdelingen inden for styretavler.

Hybridarbejde:

Arbejdsopgaverne udføres fra vores kontor i Holsted eller det nyoprettede kontor i Nørresundby, men kan også omfatte et antal dage på hjemmekontoret.

Virksomheden tilbyder dig:

En spændende udfordring med en konkurrencedygtig løn. Virksomheden vækster og der er derfor gode udviklingsmuligheder. Der er et højt fagligt niveau blandt kollegerne og udfordringerne vil både være på det faglige og det personlige plan.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henning Christensen på tlf. 23 23 88 45

Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

PRO-AUTOMATIC, Søndermarken, 6670 Holsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950049

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet