BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pr. 1. januar 2024, eller snarest muligt herefter, søger vi 1-2 pædagogiske medarbejdere til en tidsbegrænset stilling på 30-34 timer.
Har du specialpædagogisk viden og erfaring?
Kan du se dig på et specialcenter, hvor dit fokusområde bliver at støtte og styrke en gruppe elever fagligt, socialt og personligt i tæt samarbejde med dit team?
Har du gode samarbejdsevner, og ser du samarbejdet med andre faggrupper som en merværdi i dit arbejde?
Har du et åbent sind, og formår du at danne gode relationer? Har du en anerkendende tilgang til elever, forældre og kolleger?
Er du nysgerrig og engageret i at udvikle, forbedre og specialisere dine pædagogiske redskaber?
På Højmarkskolen Specialcenter har vi specialklasserækker for elever med autisme, ADHD-lignende diagnoser, socio-emotionelle vanskeligheder samt fire specialklasser for udskolingselever og en specialklasse for elever med skolevægring.
Vi har desuden tæt og løbende forældre-, PPR-, rådgiver- og UU-samarbejde omkring elevernes individuelle faglige kompetencer, trivsel, mål og videre vej i uddannelsessystemet.
Vi tilbyder:
En meningsfyldt arbejdsdag med børn og unge med særlige støttebehov grundet fx autismerelaterede udfordringer, socioemotionelle vanskeligheder, ADHD eller skolevægring.
En udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor alle i hverdagen arbejder på at skabe de bedst mulige vilkår for elevernes læring og sociale og personlige udvikling.
En dynamisk og engageret arbejdsplads med dygtige medarbejdere med forskellig faglig baggrund.
En mangfoldig arbejdsplads med mange eksterne samarbejdspartnere internt i kommunen og regionen.
En arbejdsplads, hvor man kollegialt er opmærksomme på hinanden og er der for hinanden.
På Højmarkskolens Specialcenter er det tætte samarbejde et nøgleord. Herudover arbejder vi det kommende skoleår målrettet på at styrke fællesskabet på tværs af afdelingerne i centeret, øge tydelig og nærværende kommunikationen samt styrke Højmarkscenterets faglige og specialpædagogiske profil.
Som pædagogisk medarbejder deltager du både i klasseundervisningen, hvor du med din viden og dine kompetencer og i samarbejde med dit klasseteam tilrettelægger og bidrager med den pædagogiske støtte og de tiltag, som eleverne har behov for i forhold til at forbedre deres vilkår, faglige læring og sociale og personlige udvikling. Herudover deltager du også i diverse samarbejds- og sparringsmøder med andre faggrupper omkring elevernes status og udvikling.
De seneste år er vi begyndt at arbejde målrettet med co-teaching, hvorfor du ind imellem også vil skulle varetage undervisning sammen med en lærer i din klasse. Har du ikke erfaring med co-teaching, vil du få kollegial vejledning heri og få erfaring gennem praksis.
Som pædagogisk medarbejder vil du desuden sammen med dine kolleger skulle varetage nogle ugentlige timer i specialcenterets SFO.
På centeret har vi både klassepædagoger og ressourcepædagoger. Som klassepædagog er man tilknyttet én klasse og følger sin klasse gennem hele dagen. Klassepædagogen er derfor en nøgleperson i både klassen og klasseteamet – og klasselæreropgaverne er ligeligt fordelt mellem klasselærer og klassepædagog.
Som ressourcepædagog er man tilknyttet en-to faste klasser som ekstra ressource i klassens team. Hvorledes ressourcepædagogen indgår i klassernes skemaer og bidrager til elevernes støttebehov, drøftes og planlægges ved teammøder ved skoleårets start, så både ressourcepersonens input og særlige kompetencer samt klassens behov tilgodeses.
Teamet lægger desuden en plan for, hvordan klassepædagogen og ressourcepædagogen dækker ind for hinanden ved særlige opgaver gennem skoleåret.
Du vil som nyansat få tilbudt en opstartssamtale med en af specialcenterets afdelingsleder, Despoina Sandvej. Du vil her få vist din forberedelsesplads, få udleveret en gavnlig introduktionsmappe samt blive introduceret for din TR og AMR-repræsentant og din mentor, som du kan trække på i forhold til at komme godt fra start på centeret. Desuden hjælper dine kolleger dig gerne undervejs, og i dagligdagen vil du som pædagogisk ansat også blive tilknyttet et storteam, som du kan arbejde sammen med gennem dagen.
Vi håber, du har lyst til at ansøge og glæder os til at høre fra dig!
For yderligere information kan du kontakte afdelingsledere, Despoina Sandvej, på tlf.: 29109410 eller via mail: desan@vejen.dk.
Højmarkskolen er en fuldt udbygget folkeskole i Holsted i Vejen Kommune. Tilkoblet Højmarkskolen er det ene af kommunens to specialcentre. Der er tilknyttet SFO til både almenafdelingen og specialafdelingen.
I det kommende skoleår har vi på Højmarkskolen:
2 spor på 0.–6. årg. i almenafdelingen
2-3 spor på 7.-9. årg. i almenafdelingen
2 specialklasser for elever med autisme
2 specialklasser for elever med ADHD-lignende diagnoser
4 specialklasser for elever med socio-emotionelle vanskeligheder
4 specialklasser for udskolingselever
1 specialklasse for elever med skolevægring.
På specialcenteret er der visiteret ca. 100 børn fra hele kommunen, og der er ansat 42 personaler med forskellig faglig baggrund.
Se også vores hjemmeside: www.hoejmarkskolen.aula.dk.
Nyansatte skal i følge Vejen Kommunes retningslinjer fremlægge privat straffeattest samt give tilladelse til indhentning af ”børneattest”.
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.
For begge stillinger gælder følgende:
- Tidsbegrænset ansættelse – for det rette match er der mulighed for fastansættelse
- 30-34 timers ansættelse
- Ansøgningsfrist: 20. januar
- Samtaler afholdes løbende
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Højmarksvej 16, 6670 Holsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956714