BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores mangeårige ORTO Tandklinikassistent har valgt at gå på pension. Vi søger derfor en ny kollega til vores velfungerende ORTO afdeling, hvor patienterne startes op på det mest gunstige tidspunkt.
Er du vores nye friske kollega? Eller kender du en, der vil være perfekt til jobbet?
Vi søger en faglig nysgerrig og engageret ORTO-tandklinikassistent eller tandplejer med tiltrædelse pr. 1.8.23 eller senere til en fast fuldtidsstilling, som vil være med til at præge tandplejens fremtidige udvikling på ORTO-afdelingen. Hvis du er interesseret i færre timer, hører vi også gerne fra dig.
Om dig
- Du har lyst til at have dine egne patienter med selvstændigt klinisk OR-arbejde
- Du har særlig interesse for tandregulering
- Du er kvalitetsbevidst og har øje for detaljen
- Du har lyst til at indgå i et spændende team med andre engagerede kollegaer
- Du er faglig nysgerrig og har lyst til at holde dig fagligt opdateret
- Du er anerkendende i din tilgang til dine omgivelser
- Du har fokus på samarbejde og bidrager til et behageligt arbejdsmiljø
- Du er fortrolig med IT
Om jobbet
Vejen Kommunale Tandpleje behandler ca. 10.000 børn og unge under samme tag. Omsorgspatienter varetages af Hjemmetandplejen. Socialtandpleje varetages i eget regi. Klinikken har 13 units på Børn & Ungeenheden, 5 units på OR, 2 sterilisationer og er indrettet i moderne lokaler i Brørup, som ligger kun 5 minutter fra motorvejen. Vi arbejder med uddelegering og vægter faglig sparring højt. Du vil blive en del af et dynamisk fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
Vi har egen specialtandlæge, som varetager ortodontien. Tandplejens personale er 7 tandlæger, 6 tandplejere, 23 klinikassistenter, 1 specialtandlæge, 1 driftsleder samt overtandlægen.
OR afdelingen har gennemgået en rivende positiv udvikling igennem de sidste par år. Vi er i en digital stærk udvikling og derfor har vi også tre 3D-printere. Vi bruger gerne 3D-print i behandlingen og er langt fremme. Vores specialtandlæge og OR-afdelingen er vilde med at udvikle behandlinger. Skeletal forankring er ligeledes en naturlig del af vores værktøjskasse. Specialtandlægen arbejder meget med uddelegering og kan lide at få medarbejderne til at blomstre i et åbent miljø.
Vi anvender TK2, Romexis og 3Shape. Vi påtænker at etablere CBCT senere på året.
Vejen Kommunale Tandpleje https://vejenkommunaletandpleje.inst.vejen.dk
Vi tilbyder:
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En spændende og afvekslende hverdag
- Et fagligt stærkt miljø
- Dygtige og engagerede kolleger som gerne vil hjælpe dig
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Overtandlæge Annemarie Sloth Ottesen på tlf.: 23 83 28 34, OR-Tandplejer & Driftsleder Irene Holk Lund på tlf.: 50 84 64 54 eller specialtandlæge Jep Seeberg på tlf.:20 29 13 47 for at høre nærmere.
Ansøgning
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Send ansøgning” med relevante bilag.
Ansøgningsfristen er mandag den 20. juni 2023 kl. 15.00. Vi afholder løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Fredensvej 3H, 6650 Brørup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://vejen.career.emply.com/ad/orto-tandklinikassistent-til-vejen-kommunale-tandpleje/bcypq7/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844489