BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
CFO til familieejet landbrugskoncern
Ny Endrupholm A/S, Grindsted
CFO med strategisk forretningsforståelse til Danmarks største svineproducent.
Vil du være med til at sikre den fortsatte vækst i en solid, familieejet landbrugskoncern? Kan du bidrage til den strategiske udvikling og fremtidssikring af forretningen via bl.a. digitalisering og risikostyring? Har du stærke analytiske evner, solid forretningsforståelse og gode lederegenskaber? Så kan du være den CFO, vi søger til Ny Endrupholm A/S i Grindsted.
Som Chief Financial Officer, CFO, i Ny Endrupholm A/S får du ansvaret for ledelse af økonomi- og administrationsafdelingen i en moderne, familieejet landbrugskoncern. Afdelingen består af i alt otte medarbejdere.
Ansvar og hovedopgaver
Dine ansvarsområder omfatter, udover økonomi, IT, HR og ESG. Med direkte reference til virksomhedens CEO sikrer du en god og konstruktiv ledelse af afdelingen og bidrager desuden som en del af ledelsen til fastlæggelse af strategier og optimering af driften på både kort og lang sigt. Du udfører bl.a. de analyser, der danner grundlag for ledelsens strategiske beslutninger, og du har endvidere ansvaret for digitalisering af økonomifunktionen, generel risikostyring og fremtidssikring af forretningen. Stillingen omfatter desuden funktionen som ESG-ansvarlig.
Dine hovedopgaver er bl.a. udarbejdelse af årsregnskaber, kvartalsrapporter og finansrapportering, bogføring af lager- og besætningsværdier, business controlling samt budget- og likviditetsstyring. Du sikrer grundig rapportering til topledelsen og gode relationer til leverandører, forhandlere, kunder og finansielle partnere. IT-administration, ESG og miljøledelse er også blandt opgaverne.
Familieejet koncern med en solid økonomi
Ny Endrupholm A/S er en familieejet landbrugskoncern med ca. 150 medarbejdere og en omsætning på ca. 500 mio. kr. Balancen er på ca. 1 mia. kr. Driften er fordelt på 11 selskaber med forskellige driftsaktiviteter og lokationer. Koncernen er i konstant udvikling og forsøger hele tiden at optimere driften i de eksisterende rammer. Samtidig afsøges der løbende muligheder for opkøb og frasalg for bedst muligt at udvikle, optimere og fremtidssikre forretningen.
Erfaren og analytisk leder med stærk tal- og forretningsforståelse
Du har en relevant økonomisk uddannelse, f.eks. cand.oecon., HD-R eller cand.merc. og erfaring fra en lignende stilling. Dine erfaringer omfatter således ledelse, økonomi- og risikostyring, udarbejdelse af analyser, strategiudvikling og gerne driftsoptimering. Du arbejder systematisk og selvstændigt og har en uovertruffen talforståelse og stærke analytiske evner. Desuden har du gode kommunikations- og samarbejdsevner og gode IT-kundskaber.
Ansøgning og kontakt
Søg stillingen på POULSEN-job.dk
For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.
Om Ny Endrupholm A/S
Landbrugskoncernen Ny Endrupholm A/S omfatter 11 driftsselskaber med ca. 150 medarbejdere på forskellige lokationer. Administrationen er samlet i Grindsted. Koncernen har ca. 11.250 søer og producerer ca. 370.000 slagtesvin om året. Dermed kontrollerer koncernen hele værdikæden frem til slagteriet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
POULSEN ApS, Energivej, 6670 Holsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920002