BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Passioneret influencer og salgsansvarlig til nystartet webshop
Anonym virksomhed, Kolding
Influencer og salgsansvarlig med flair for digitalt salg.
Vil du være med til at bygge et brand op og skabe noget stort? Er du drevet af digitalt salg? Kan du se dig selv i en nystartet virksomhed med produktion og salg af tekstiler? Så er du måske den salgsansvarlige, vi søger på vegne af stærk investor.
Som salgsansvarlig bliver det din opgave at drive salget i en nystartet virksomhed med produktion og salg af tekstiler. Salget foregår primært online via webshop og en stor del via sociale medier.
Virksomheden skal primært sælge B2C i Danmark, og på lidt længere sigt skal der også sælges andet end tekstiler. Bag den nystartede virksomhed står en erfaren investor. Der vil derfor også være naturlig adgang til B2B-salg via flere af de øvrige butikker, som samme investor står bag.
Ansvar og opgaver Du bliver den drivende kraft i hverdagen, hvor du er selvkørende og opsøgende i forhold til opgaver. Du optræder modent og kan lide at stå i front. Du bruger din viden om allergi og tekstiler, din mening om design og produktion, dine holdninger til bæredygtighed, dine strategiske evner og din økonomiske indsigt til at sætte dit tydelige præg på forretningen. Måske har du gået med tanker om at blive selvstændig og har derfor en interesse i at blive medejer af virksomheden på længere sigt.
Du får din daglige gang på virksomhedens kontor i Kolding, hvor investoren og medarbejdere fra de øvrige butikker også holder til.
Energisk profil med stærke digitale kompetencer
Du har stærke digitale kompetencer, kender Google-værktøjer, forstår SEO og linkbuilding og har måske erfaring med billedbehandling. Du er i det hele taget vant til at begå dig i den digitale verden og optræder hjemmevant på sociale medier. Du har erfaring med digitale salgskanaler og er vant til at drive direkte salg på Facebook og Instagram, måske i en rolle som influencer. Du er energisk og udadvendt og behersker dansk perfekt i skrift og tale.
Ansøgning og kontakt
Søg stillingen på POULSEN-job.dk.
For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
POULSEN ApS, Energivej, 6670 Holsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043238