BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bogholder til bilforhandler med tre afdelinger
Jepsen Biler ApS, Vejen
Stabil og struktureret bogholder til solid og udviklingsorienteret syd- og sønderjysk virksomhed.
Vil du være en del af en virksomhed, der har udvikling, kvalitet og god service i førersædet? Kan du sikre struktur og systematik i bogholderi, betalinger og bankafstemninger? Har du lyst til at hjælpe med andre administrative og økonomiske opgaver i en virksomhed med tre lokationer, så kan du være den bogholder, vi søger til Jepsen Biler ApS.
Som bogholder hos Jepsen Biler varetager du både debitor- og kreditorbogholderiet i et godt team fordelt på virksomhedens tre adresser i Rødding, Vejen og Gram. Du arbejder primært på kontoret i Vejen, hvor du også står for daglig bogføring, momsregnskab, lønregnskab, afstemning af bank og diverse ad hoc-opgaver inden for administration og økonomi, både i hovedselskabet og det tilhørende JB Ejendomme. Stillingen kan være op til 30 timer om ugen fordelt på 3-4 dage.
Erfaren og stabil bogholder
Du har en relevant uddannelse inden for bogføring og økonomi og erfaring med bogholderi i bred forstand. Du er mødestabil, struktureret og systematisk og har gode samarbejdsevner, og du behersker dansk i både skrift og tale.
Du bliver en del af en spændende virksomhed med fokus på udvikling, kvalitet og god kundeservice, som du formår at understøtte med din tilgang til dine opgaver og ansvarsområder.
Traditionsrig virksomhed i fortsat udvikling
Jepsen Biler blev grundlagt i 1956 i en ombygget smedje i Rødding. I 25 år var virksomheden et almindeligt autoværksted, men siden 1981 har Jepsen Biler været autoriseret Citroën-forhandler. Virksomhedens udvikling har ført til flere udvidelser, og i dag er Jepsen Biler en af områdets førende bilforhandlere med tre moderne og højteknologiske værksteder i Rødding, Vejen og Gram. Virksomheden har altid været familieejet og hviler på et solidt fundament af gode kunderelationer og et højt serviceniveau.
Ansøgning og kontakt
Søg stillingen på POULSEN-job.dk.
For yderligere oplysninger kontakt direktør og partner, Carsten Schøler Lass, POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.
Om Jepsen Biler ApS:
Jepsen Biler er autoriseret forhandler af Citroëns brede modelprogram inden for både person- og varebiler. Virksomheden tilbyder desuden leasing og totalløsninger indeholdende finansiering, forsikring og serviceaftale. Den familieejede virksomhed er grundlagt i 1956 og har i dag afdelinger i Rødding, Vejen og Gram.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
POULSEN ApS, Energivej, 6670 Holsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/5hg2hx/poulsen/ssgcex/bogholder
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856772