Vil du være med til at skabe struktur, flow og kvalitet i produktionen? Hos Pro-Automatic søger vi en produktionskoordinator, der kan sikre overblik, planlægning og et stærkt samarbejde mellem montage, projektingeniører og kvalitetssikring.
Som produktionskoordinator bliver du en central brik i vores produktionsteam, der producerer fordelingstavler. Du får ansvaret for den daglige koordinering og prioritering i produktionen inden for aftalte rammer og fungerer som første kontaktpunkt for driftsafklaringer. Rollen kræver, at du trives i en hverdag med mange kontaktflader, skiftende prioriteringer og korte deadlines.
Om jobbet
I rollen som produktionskoordinator får du en bred kontaktflade og en vigtig funktion i at skabe ro og struktur i daglig drift. Du arbejder tæt sammen med produktionslederen og sikrer, at alle nødvendige materialer og informationer er tilgængelige, før produktionen går i gang.
Dine primære opgaver:
- Sikre dagligt overblik over produktionen ved at følge op på igangværende ordrer, kommende opgaver og ændringer i planlægningen.
- Finplanlægning og ajourføring i ROB-EX i samarbejde med produktionslederen.
- Planlægge og koordinere montageopgaver, både internt i produktionen og hos eksterne leverandører, afhængigt af kapacitet og behov.
- Registrere fejlskemaer, afvigelser og ændringer og sikre, at information når rette personer.
- Vedligeholde dokumentation, procedurer og retningslinjer i samarbejde med kvalitetssikring.
- Bidrage til procesoptimering og skabe et godt samarbejde mellem montører og projektingeniører.
Vi tilbyder
- En spændende og central rolle i en virksomhed i vækst.
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde og kvalitet.
- Gode udviklingsmuligheder og mulighed for at præge afdelingens processer.
- Lækker kantine med morgenmad og frokost.
- En central placering i Holsted – tæt på Esbjerg og Kolding.
Vi søger dig, der har
- Erfaring fra en produktions- eller teknisk virksomhed.
- En el-teknisk baggrund er en fordel, men ikke et krav – vigtigst er overblik og forståelse for produktion og flow.
- Erfaring med produktionsplanlægning og koordinering.
- Kendskab til kvalitetsledelsessystemer og procesoptimering.
- Evne til at skabe struktur og overblik i en travl hverdag.
- Gode samarbejdsevner og en proaktiv tilgang.
- Kan kommunikere klart og professionelt på både dansk og engelsk.
- Kendskab til ROB-EX eller lignende planlægningsværktøjer er en fordel.
Er du blevet nysgerrig på ovendstående, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores produktionsleder.
Send din ansøgning allerede i dag – vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig
Vi modtager kun ansøgning og CV via knappen "Søg stillingen". Vi afholder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Pro-Automatic A/S, Søndermarken, 6670 Holsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ab55dce7-0c50-4d39-a4e8-e67303c81d5c