BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler den ene halvdel til vores afdelingslederteam på Højmarkskolens specialcenter. Stillingen ønskes besat 1. juni 2024
Vi søger en dedikeret, nærværende og gerne erfaren afdelingsleder, der med specialcenterets kerneopgave og udfordringer for øje, forstår at navigere støt gennem dagens ledelsesopgaver, og som i kontaktfuldt og handlekraftigt samarbejde med det øvrige ledelsesteam formår at sætte videre kurs for specialcenteret og skabe strukturer, der gavner både elever og medarbejderes trivsel og udvikling i en tid, som byder på øget elevoptag og komplekse problemstillinger.
Om du er lærer- eller pædagog uddannet er ikke afgørende. Det, som er vigtigt, er, at du sammen med vores anden afdelingsleder i specialcenteret har begge faggrupper, deres perspektiver, faglighed og arbejdsmiljø for øje, at du evner at kommunikere tydeligt og assertivt - samt målrettet vil arbejde på at fremme et forpligtende arbejdsfællesskab og stærkt teamsamarbejde, hvor faglighed, kurs, koordinering og commitment er centrale nøgleord.
Vi er interesserede i, at du er et sted på din karrierevej, hvor du har lyst til at slå rødder og arbejde i dybden. Det vil desuden være en fordel, at du har erfaring inden for organisation- og personaleledelse i offentligt skoleregi - og har du også erfaring med specialområdet, er det selvfølgelig et ekstra plus. Vi vil dog opfordre dig til i at søge stillingen, selv om du måske endnu ikke har alt dette med i rygsækken, da den endelige opgavefordeling i ledelsesteamet kan justeres og vil blive nærmere aftalt efter ansættelsen.
Det er spændende at være afdelingsleder i vores specialcenter
- fordi du arbejder tæt sammen med en broget medarbejderflok, som går op i deres arbejde med mangfoldige vinklinger ind i kerneopgaven
- fordi du som leder er tæt på eleverne og deres udvikling og trivsel
- fordi ledelsesopgaverne er mangfoldige: Pædagogisk og organisatorisk ledelse, ledelse af medarbejdere, mødeledelse, løbende samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere omkring elevernes trivsel og udvikling
- fordi der altid er komplekse opgaver at løse både lavpraktisk, trivselsmæssigt og fagligt, og fordi du skal samarbejde tæt med andre for at løse dem
- fordi viden og vilkår kalder på alternative løsninger hver dag
- fordi der i specialcenteret er væsentlige og betydningsfulde tilgange, værdier og kompetencer at opretholde – samt videreudvikle, skærpe og forbedre til gavn for vores elever. Specialcenteret har en høj løfteevne og et stort potentiale.
- fordi der er mange parter, der sætter deres lid til dig, hvorfor du både skal kunne indleve dig i deres, se indad og udad og tage handlekraftige ledelsesbeslutninger i krydspres.
- fordi du har mange kontakter, som du kan sparre med - og fordi du sidder i et ledelsesteam, hvor man sparrer og hjælper hinanden.
Højmarkskolens Specialcenter tilbyder dig:
- En meningsfyldt arbejdsdag med børn og unge med særlige støttebehov grundet fx autismerelaterede udfordringer, socioemotionelle vanskeligheder, ADHD, bi-diagnoser og skolevægring.
- En udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor alle i hverdagen arbejder på at skabe de bedst mulige vilkår for elevernes læring og sociale og personlige udvikling.
- En dynamisk og engageret arbejdsplads med dygtige medarbejdere med forskellig faglig baggrund.
- En mangfoldig arbejdsplads med mange eksterne samarbejdspartnere internt i kommunen og regionen.
- En arbejdsplads, hvor man kollegialt er opmærksomme på hinanden og er der for hinanden.
- En arbejdsplads, som har brug for større ro og stabilitet efter nogle hektiske år.
På Højmarkskolens Specialcenter er det tætte samarbejde et nøgleord. Herudover arbejder vi på at styrke et forpligtende arbejdsfællesskab på tværs af afdelingerne i centeret, øge tydelig og nærværende kommunikationen samt skærpe, udvikle og fordybe specialcenterets faglige og specialpædagogiske profil. Desuden arbejder vi i ledelsen pt. på også at kunne forbedre og udvide specialcenterets fysiske rammer med henblik på at styrke læringsmiljøerne for vores elever. Ligeledes har vi i dette skoleår indført teamsupervision for vores medarbejdere samt rullende tryghedskurser med henblik på at styrke arbejdsmiljøet.
Om Højmarkskolen og Højmarkskolens Specialcenter
Højmarkskolen er en fuldt udbygget folkeskole i Holsted, der ligger i Vejen Kommune. Højmarkskolens Specialcenter, som er tilknyttet Højmarkskolen, er det ene af kommunens to specialcentre. Der er tilknyttet SFO til både almenafdelingen og specialcenteret.
På Højmarkskolen har vi 2 spor på 0.– 6. årgang og 2-3 spor på 7.- 9. årgang i almenafdelingen
På specialcenteret har vi i år:
2 specialklasser for 0. – 6. årgangselever med autisme
2 specialklasser for 0. -6 årgangselever med ADHD-lignende diagnoser
4 specialklasser for 0.- 6. årgang for elever med socio-emotionelle vanskeligheder
4 specialklasser for udskolingselever 7.-9. klasse.
1 specialklasse for elever med skolevægring.
På specialcenteret er der løbende visiteret omkring 100 børn fra hele kommunen, og der er ansat omkring 43 personaler med forskellig faglig baggrund.
Se også skolens hjemmeside: www.hoejmarkskolen.aula.dk. Obs: Informationer på hjemmesiden omkring specialcenteret er under udarbejdelse.
For yderligere information kan du kontakte skoleleder Lone Clausen (tlf.: 79965161/ mail: lccl@vejen.dk) eller afdelingsleder, Despoina Sandvej (tlf.: 29109410/ mail: desan@vejen.dk)
Ansøgningsfrist: 2. april 2024 kl. 12.00
Samtaler afholdes den 9. april 2024
Nyansatte skal i følge Vejen Kommunes retningslinjer fremlægge privat straffeattest samt give tilladelse til indhentning af ”børneattest”.
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejen Kommune, Højmarksvej 16, 6670 Holsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011178